Fagdidaktisk grundlag for Tingstedgaard

Læringsstrategier – forskellige veje til læring

Noget af det særlige ved Tingstedgaard STU er, at vi ikke "leger at" vi er et egentligt landbrug. Landbrug er moderne virksomheder og et attraktivt endemål for vores unge. Kan man opnå ansættelse i et egentligt landbrug er det stort! Det træner vi frem imod hjemme på Tingstedgaard, men vi lader ikke som om vi er et landbrug. Vi er et sted, hvor unge kan træne til arbejde i landbruget.Vi tager udgangspunkt i, at unge lærer forskelligt. Nogle lærer bedst ved at se en opgave udført. Andre skal have hænderne i den, mærke materialerne, bevæge sig, lytte, spørge eller prøve sig frem. Nogle har glæde af visuel støtte og faste arbejdsgange, mens andre lærer bedst gennem relationen til en medarbejder eller ved at arbejde sammen med andre unge, som de fx har et venskab med eller er glade for at være sammen med.

Vi betragter derfor læring og undervisning som den store mening med hele livet, som det er at lære nyt og at få øje på verden fra nye vinkler. Inspireret af tanken om de mange intelligenser arbejder vi med forskellige veje ind i undervisning og læring. Praktiske, kropslige, sanselige, sociale, visuelle, sproglige, logiske og emotionelle færdigheder og kompetencer kan alle være afsæt for læring. Den unges stærkeste læringsveje kan bruges som indgang til områder, der er vanskeligere for dem.

Det betyder, at medarbejderen skal være nysgerrig på, hvordan den enkelte unge lærer. En instruktion kan gives mundtligt, vises i praksis, understøttes visuelt eller deles op i mindre arbejdsgange, fx. Ofte vil flere læringsstrategier blive kombineret. Det afgørende er ikke, at den unge tilpasser sig én bestemt måde at lære på, men at undervisningen skaber adgang til læring på måder, som viser mening for den enkelte. Det er en fælles opdagende proces for elev og for lærer.

Sansning som vej til faglig forståelse

På en gård er sanserne hele tiden med. Man kan se, om et dyr bevæger sig anderledes end normalt. Man kan høre forskel på lydene i stalden. Man kan mærke temperaturen, vinden og jorden og lugte, når noget har ændret sig. Man lærer vægten af en fodersæk, modstanden i et redskab og den kraft, teknik osv., der skal bruges for at løse en konkret opgave.

Det sanselige er ikke noget, der ligger ved siden af den faglige læring. Det er en del af den.

Når vi passer – og passer på – dyrene, lærer den ung blandt andet at observere, reagere og tage ansvar. Viden om dyrene forbindes med konkrete sanseindtryk og erfaringer. Over tid kan den unge lære at genkende små forandringer og forstå deres betydning. Den faglige viden bliver dermed knyttet til noget, den unge selv har set, hørt, mærket og gjort.

Gentagelse som læringsstrategi

Gentagelse er en selvstændig og central læringsstrategi på Tingstedgaard.

At lære noget kræver ofte, at man får mulighed for at gøre det flere gange. Måske mange. Gennem gentagelsen bliver arbejdsgange genkendelige, erfaringer lagres, og den unge får mulighed for gradvist at blive mere sikker og selvforvaltende i opgaven.

På Tingstedgaard opstår gentagelsen naturligt gennem gårdens rytme. Dyrene skal fodres hver dag. Der skal gives vand, ses til stalde og folde, kontrolleres hegn, vedligeholdes redskaber og løses en lang række andre tilbagevendende opgaver.

Gentagelsen er derfor ikke gentagelse for gentagelsens egen skyld. Den er knyttet til meningsfulde opgaver, som har en reel funktion. Når vi passer – og passer på – dyrene, skal opgaven faktisk udføres igen i morgen. Den unge oplever dermed, at gentagelsen har et formål.

Samtidig er gentagelse ikke det samme som at gøre præcis det samme på præcis den samme måde. Når en opgave bliver genkendelig, kan medarbejderen gradvist tilføre nye elementer og øge kompleksiteten. Først kan den unge deltage i fodringen sammen med en medarbejder. Senere kan den unge selv finde foderet frem. Dernæst afmåle den rette mængde, følge rækkefølgen med mindre støtte og efterhånden selv have blik for dyrenes adfærd under fodringen. På et tidspunkt kan de faktisk undervise hinanden.

Gentagelsen skaber dermed grundlag for udvikling.

Når selve arbejdsgangen bliver mere sikker, frigøres der samtidig opmærksomhed til at opdage mere. Den unge kan bevæge sig fra at koncentrere sig om, hvad der skal gøres, til også at forstå hvorfor det skal gøres, og hvad man fagligt skal være opmærksom på undervejs. Somme tider kan læring overføres fra en arbejdsgang til en anden.

Gentagelse bruges derfor bevidst som metode. Medarbejderen skal kunne identificere, hvilke arbejdsopgaver der med fordel gentages, hvilken støtte den unge har brug for, og hvornår opgaven er blevet så sikker, at næste faglige element kan tilføjes osv.

Mening, livsverden og værdier

Det fagdidaktiske udgangspunkt er samtidig, at læring bliver stærkere, når den opleves som meningsfuld for den unge.

Derfor tager vi afsæt i den unges egen livsverden og værdier. Det, den unge allerede kender, interesserer sig for, finder vigtigt eller gerne vil kunne, er et naturligt sted at begynde. For én ung kan relationen til dyrene være indgangen. For en anden er det traktoren, maskinerne eller værkstedet. En tredje bliver optaget af naturen, planterne eller det at kunne se et konkret resultat af dagens arbejde.

Medarbejderens opgave er at forbinde den unges perspektiv med nye erfaringer og faglige muligheder. Den unge skal ikke alene beskæftige sig med det, som allerede er kendt eller foretrukket. Det kendte og meningsfulde er et afsæt, hvorfra verden kan blive større. Når den kan. Afstemt.

Zonen for nærmeste læring

På Tingstedgaard arbejder vi med zonen for nærmeste læring som det rum, hvor den unge udfordres tilpas til, at noget nyt bliver interessant og muligt.

Opgaven skal hverken være så kendt, at den ikke længere vækker nysgerrighed, eller så vanskelig, at den unge mister oplevelsen af at kunne lykkes. Den skal ligge lige på kanten af det, den unge allerede kan.

Her har læreren en vigtig fagdidaktisk opgave. Læreren skal kende den unges aktuelle kompetencer og samtidig kunne få øje på det næste mulige skridt. Somme tider sammen med den unge. Via lærerens fagdidaktiske observationer. Det kan være at vise en ny arbejdsmetode, introducere et nyt redskab, lade den unge overtage en større del af en kendt opgave eller invitere den unge ind i en arbejdsproces, som vedkommende endnu ikke selv ville have valgt.

Læring kan dermed opstå gennem inspiration. Den unge behøver ikke på forhånd at vide, hvad der er interessant at lære. Nysgerrighed kan vækkes ved at se andre udføre en opgave og ved at få mulighed for selv at prøve eller opdage, at en ny færdighed åbner en ny mulighed.

En interesse for et bestemt dyr kan føre til nysgerrighed på foder og ernæring. Det kan føre videre til dyrkning af foder, brug af maskiner, vedligeholdelse eller arbejdet på markerne. En interesse for traktorernes verden kan blive indgangen til matematik, mekanik, vedligeholdelse og forståelse af årets arbejdsgange i landbruget m.m.

Læreren skal derfor ikke alene følge den unges eksisterende interesser, men også inspirere til nye. Vi skal vise den unge noget af det, der endnu ikke er opdaget.

Den unges livsverden og værdier er udgangspunktet, men ikke grænsen.

Zonen for nærmeste læring flytter sig, når den unge lærer noget nyt. Det, der i begyndelsen krævede tæt støtte, kan senere udføres med en kort instruktion og på sigt måske udføres selvstændigt. Herefter opstår et nyt næste skridt. Osv.

Projektarbejde – fra idé til resultat

Projektarbejde er en vigtig del af undervisningen på Tingstedgaard, fordi det samler forskellige faglige discipliner omkring en reel opgave med et synligt resultat. Fx opdræt af juleænder eller kalkuner, dyrkning af en afgrøde til et bestemt produkt til et event, vi skal deltage i. O. lign.

Den unge kan deltage i hele eller dele af processen: undersøge, hvad der skal gøres, planlægge arbejdet, finde materialer, måle op, anvende værktøj, udføre arbejdet og efterfølgende vurdere resultatet. Vores projekter har tydelige produkter og tydelige succes'er og fiaskoer. Som vi lærer af.

Her bliver de almene faglige kompetencer konkrete. Matematik bruges, fordi der skal måles og beregnes. Læsning bruges, fordi en arbejdsbeskrivelse eller sikkerhedsinstruks skal forstås. Kommunikation bliver nødvendig, fordi arbejdet skal koordineres med andre.

Fagene får en funktion. Så lærer man mere,

Træning i faglige discipliner

På Tingstedgaard arbejder vi systematisk med konkrete faglige discipliner inden for landbruget. Det kan blandt andet være dyrehold, fodring, staldarbejde, naturpleje, planteavl, vedligeholdelse, håndværksmæssige opgaver, brug af redskaber samt arbejde med maskiner og traktorer osv.

En faglig disciplin trænes ikke alene med henblik på, at den unge kan udføre den på Tingstedgaard. Kompetencen skal så vidt muligt kunne overføres til andre sammenhænge.

Derfor arbejder vi med udvikling fra at se og deltage til at prøve, gentage, mestre og efterhånden kunne udføre opgaven med større selvforvaltning.

Samtidig trænes de kompetencer, der omgiver selve arbejdsopgaven: at møde frem, blive klar til arbejdet (fx specifik påklædning), modtage en instruktion med præcision, spørge ved tvivl, samarbejde, passe på sig selv og andre, håndtere redskaber korrekt og afslutte en opgave ordentligt og ambitiøst.

Fra Tingstedgaard til praktik

Praktik på et rigtigt landbrug er ikke et særskilt element ved siden af undervisningen. Praktikken er en del af den faglige retning for Tingstedgaard.

Træningen på gården skal derfor have blik for de arbejdsopgaver og forventninger, den unge senere vil møde på en arbejdsplads. Inden en praktik vurderer vi konkret, hvilke arbejdsopgaver den unge allerede mestrer, hvilke støttestrukturer der fungerer, og hvad der fortsat skal trænes.

Praktikken bliver dermed en mulighed for at anvende kendte kompetencer i en ny og virkelig sammenhæng.

Erfaringerne fra praktikken bringes tilbage til Tingstedgaard. Hvis noget har været vanskeligt på praktikstedet, kan det trænes igen i kendte rammer. Nye erfaringer kan afprøves, gentages og udvikles, inden den unge igen møder dem i praktikken.

Der skabes dermed en bevægelse mellem læring på Tingstedgaard, afprøvning i praktik, nye erfaringer og fornyet træning.

Et arbejdsfællesskab med et uddannelsesmæssigt formål

Tingstedgaard skal ligne det, det er: en gård med dyr, jord, maskiner, værktøj, årstider og arbejdsopgaver, der skal løses. Samtidig er Tingstedgaard en uddannelse. Derfor betragtes hverdagens arbejdsopgaver også gennem et fagdidaktisk blik.

Lærerne skal ikke alene vide, hvordan en opgave udføres. De skal kunne få øje på læringen i opgaven og tilpasse undervisningen til den enkelte unge.

Vi spørger derfor løbende: Hvad kan den unge allerede? Hvordan lærer netop denne unge bedst lige nu og her? Hvad giver mening for den unge? Hvad kan vække nysgerrighed? Hvad skal gentages for at blive sikkert? Hvad er det næste mulige skridt? Og hvordan kan det, vi træner på Tingstedgaard, bringes med videre ud i verden?

Sådan bliver gårdens virkelighedsnære arbejdsopgaver fundamentet for en gentagende, habiliterende og anerkendende læringspraksis med retning mod størst mulig selvforvaltning, praktik og, hvor det er muligt, lønbærende jobs.